Om Stifteren
Susanne er født 18.11.57 i København. Hun fik som mange andre hjertepatienter aldrig tilbudt et rehabilitering og genoptræningsforløb, men blev overladt til sig selv med efterfølgende kaotiske følelser, tanker, dødsangst og frygt for fremtiden.
Historien om Elsk dit hjerte
I mange år havde Susanne lyst til at skabe et afslappet og hyggeligt fællesskab for hjerteramte med fokus på de bløde værdier, men hun vidste endnu ikke, hvordan hun skulle løse opgaven.
Under en meditation fik Susanne klarsyn om at hun skulle stifte en livsstilsklub og debatforum for hjerteramte, pårørende og venner. Den 31. oktober 2008 købte hun domænenavnet www.elskdithjerte.dk
Susanne stod alene med sin vision, men ved et tilfælde så hun en brochure på Københavns hovedbibliotek om “Gratis coaching” for fysisk handicappede med iværksætterånd, bosat i Københavns kommune. Det blev starten på mange samtaler, afklaring, og udfordringer, der strakte sig frem til projektet Elsk dit hjerte så dagens lys d. 7. september 2009.
Fra Hjerteklub til Patientforening 2009 – 2011
Klubbens højdepunkter. 180 medlemmer, fangruppe på Facebook. 404 medlemmer. Camino pilgrimsrejse forår 2010, Gudstjeneste for hjerteramte i Vor frue kirke i København maj 2010, samt en række sociale arrangementer hvor der er efterhånden er knyttet mange gode venskaber.
Stiftende generalforsamling 5. maj 2011. Elsk dit hjerte - Patientforeningen for hjerteramte så dagens lys.

- Foto: Rune Arleth
Susannes biografi
Susanne har i 53 år levet med en kronisk hjertesygdom, og fik en ny hjerteklap på Rigshospitalet i 2004. I dag betragtes hun som ”rask.” Hun har trodset hjertespecialisternes forbud om at blive mor, om at flyve, om gå på arbejde, om at leve en sofa tilværelse og være passiv tilskuer til livet. Susanne valgte at tro på sig selv, lytte til sin intuition og følge sit hjerte, der gav hende mod til at gå andre veje. Hun er ekspert på sin hjertesygdom og vendte sorg, savn svagehed til tro, håb og styrke. Susanne har arbejdet som frivillig hjerterådgiver i Hjerteforeningen, og har flere holistiske og alternative uddannelser bag sig. Først som zoneteapeut, kostvejleder, reikimester, fagastrolog, fengshui konsulent samt forfatter til to bøger om tarotkort. www.susannetaylor.dk
Susanne har fundet sin livsmission, og har gennem 22 år inspireret, undervist og rådgivet mange mennesker til at følge sjæl og hjerte.