Jeg er en ung kvinde på 21 år, der for snart et års tid siden, var indlagt første gang med hjertebanken, svimmelhed, åndenød, kvalme og smerter i brystet. Lægen påstod jeg intet fejlede og jeg bare havde en meget dårlig kondi, dette svar accepterede jeg og begyndte så gøre noget ved mit “kondi problem”. Men med tiden blev min tilstand forværet og smerterne i brystet blev ved. Ca. 3 måneder efter var jeg en dag på arbejde (Holbæk Sygehus, Hjerte afd) og der havde jeg det rigtig skidt, en sygeplejske spurgte om jeg var okay, og jeg forklar så problemet, jeg bliver sat på overvågningssystemet med det samme, og gik i rød alarm kort efter med en puls på 150. Jeg indviller i at når lægen kommer måtte de gerne kigge på min journal, og se om de kunne se og måske gøre noget. Det var lægen som før havde kigget på mig, og hun undersøger de samme ting igen, hun får dog en mistanke under en EKKO undersøgelse at jeg har en ekstra P-takt, men efter undersøgelsen påstår hun igen jeg intet fejler, men jeg holder dog ved med den P-takt, og hun sender mig på baggrund af det til samtale på Rigshospitaltets Hjerte amb.
Da jeg i april måneder møder til samtale på Rigshospitalet, hvor de fortæller mig at jeg har en medfødt hjertefejl, en sinusrytmefejl som gør jeg har nogen ekstra puls slag. Sikke en lettelse at få noget andet at vide end man bare er dum i hovedet, men så starter en lang og sej kamp. Jeg har indtil videre fået 3 forskellige slags medicin , som alle får mit blotryk til at falde til 70/40, og gør anfaldene værre, de bliver så slemme at jeg er nød til at tag på skadestuen, hvor de ikke gør andet end at indlægge mig til observation. Jeg er begyndt at nægte indlæggelserne, fordi jeg ikke får andet end en dårlig nattesøvn ud af det. Rigshospitalet vil ikke brænde de ekstra knuder over, før man har prøvet et hvis antal mediciner. Hver slags medicin skal jeg prøve i 3 måneder. Jeg har prøvet at forklar dem at mit liv lige nu står helt stille og jeg har måtte tage orlov fra skolen, fordi jeg ikke kan gennemføre en uddannelse ved at ryge ind og ud af Hjerte afd. på sygehuset.
Under alt det der er sket, har jeg mistet mange venner og veninder der stod mig nært, hvilket også er med til gøre det hele svære at skulle kæmpe med hovedet oprejst.
Langt om længe har de nu tilbudt mig denne overbrænding af ekstra nervebaner og knuder, dette skal ske den 26. Oktober, og jeg må dog sige nervøsiteten melder sig, og tankerne begynder flyve rundt i hovedet om jeg nu er klar til det. Men bagerst gemmer der sig nogen tanker om hvor godt jeg forhåbenligt får det efter, og hvor mange ting jeg kan begynde og lave igen, som jeg ikke kan nu. Føles af føle sig som en på 90 skulle gerne forsvinde , så jeg kan komme ud være en 21 år igen 
Log ind
Registrere
Forums
De vil prøve tilbyde mig den sidste medicin til en Kontrol på Holbæk sygehus, men hvis jeg bliver dårlig af den osse er der intet at gøre .. “Du skal bare lære leve med det”
