Kære læser 1. September 2010
Jeg er i fuld gang med at forbedre min oplevelsesrejse til USA. Jeg er meget spændt på hvordan det påvirker krop, sind og sjæl, når jeg skal bo i 40 graders varme i selveste Las Vegas. Puha 8 dage i varmen. Men inden da kommer den hårde prøve.. Min flyrute siger Købehavn- London – Chigaco -Las Vegas, en tur på 17 timer. Hvordan det påvirker mit hjerte skal i nok få en rapport på senere. Derefter skal vi med fly og besøge LA – SF -San Diego – Chicago. Derefter Retur til London og København.
Det bliver 30 dage uden mobil, facebook og email, og jeg kan godt sige dig, at jeg glæder mig som et lille barn. Tænk engang, ingen madlavning, ingen TV og ingen rudekuverter. Jeg skal kun nyde og opleve Guds eget land. Men der sniger sig alligevel nogle ting ind som jeg er nød til at holde styr på. Mit INR tal, som måler om blodet er i balance. Det er jo i grunden mærkeligt at man kan få nogle piller der forlænger livet. Tak for det.
Jeg lover at komme tilbage med nogle saftige og spændende historie, om livet på den anden side af jordkloden. Kan I have det godt så længe. Jeg vender tilbage på bloggen omkring midten af oktober måned.
Hjertelig hilsen
Susanne Taylor
Kære læser 24. august 2010
En god veninde ringede til mig i sidste uge, hun havde købt ugebladet FEMINA. På forsiden stod der TEMA ”Elsk dit hjerte” Det er klart at min veninde troede det handlede om MIG. Men nej, det handlede om hjerteforeningens arbejde som jeg har stor respekt for. For øvrigt arbejder jeg selv som frivillig telefonrådgiver på hjertelinjen, samme sted.
Nu er det sådan at jeg har købt domænet www.elskdithjerte.dk oktober 2008. Hjerteforeningen købte deres domæne i foråret 2009. www.elskhjerte.dk Det kan enhver slå op og få bekræftet på Google. Forskellen er det lille ”DET” Mit domæne lyder simpelthen bare bedre.
De to domæne navne ligger meget tæt op af hinanden, og det skaber forvirring i befolkningen. Det har jeg forstået forlængst. Jeg er også blevet kontaktet af diverse reklame eksperter der roser mit koncept til skyerne. Nu er jeg ikke helt grøn i reklame branchen, og ved godt, at der senere i samtalen kommer et virkeligt GODT TILBUD. Altså jeg skal købe en annonce.
Indtil videre er jeg kun glad for alt den gratis reklame jeg har fået, samt en masse nye medlemmer, men tænker på om det ikke er en god ide, at kontakte redaktionen på Femina og hjerteforeningen, og gøre opmærksom på, at de ikke har gjort deres forarbejde godt nok. Næste gang et nyhedsmedie får lyst til at skal skrive om Elsk dit hjerte, så må det være rart for alle parter, at vide hvem de helt præcis skriver om. Jeg må sande, en overskrift virkelig kan gøre en forskel. Skal jeg grine eller græde. Hvad sir du?
Hjertelig hilsen
Susanne Taylor
Kære læser 17. august 2010
I skrivende stund, er jeg på vej mod Jylland, nu skal jeg gøre lidt reklamefremstød for klubben her. Så jeg ser frem til en hel del flyer og visitkort kommer i cirkulation. Det vil være mægtig godt at få nogle flere medlemmer og hvorfor så det.
Når jeg går ind i en forretning og gerne vil opnå en god rabat på vores vegne, så kunne det være lidt blæret, at sige. Ja i min klub er vi 10.000 medlemmer, hvad med en god rabat. Jeg er helt sikker på, at det vil bane vejen for flre rabbater og endnu mere omtale og reklame værdien har alle brug når der skal tales forretning.
Nu kan du sikkert godt regne ud, at jeg vil have dig til at arbejde for mig. Ja Tak, det er lige præcis det min bøn går ud på. Næste gang du taler med hjerteramte, pårørende og ellers opsnapper noget der kunne være intersant for os, så må du meget gerne sådan lidt tilfældigt sige. Jeg er medlem at Elsk dit hjerte, kunne du ikke tænke dig at støtte ildsjælen udlever sin passion og brænder for sagen.
Jeg håber at komme hjem med nyheder som kan gavne os her i klubben. Kan du have en rigtig god uge og pas godt på dig selv.
Hjertelig hilsen
Susanne Taylor
Kære læser 10. august 2010
En uge går jo vildt hurtig, når man som jeg render rundt og leder efter samarbejdspartnere der gerne vil bidrage med evner og talenter, til glæde for vores medlemmer. Det giver jo en skøn følelse, hvis arbejdet bærer frugt, og skulle der sidde en læser og få en god ide, så giv lige et DING.
Jeg surfer ellers rundt på nettet for, at opsnappe nyheder om lægerne måske har fundet nye vidundermidler der kan redde vores liv. Men jeg melder pas, der intet nyt under solen lige for tiden.
Det går skam godt her på Amager hvor jeg bor, men jeg har kronisk sort dårlig samvittighed. Der er 5 minutter til vandet og mange muligheder for at gå lange ture i det grønne. Men jeg er nogen gange luddoven, og gider ikke rigtig bevæge mig længere end hen til skraldespanden. Kender du det?
Der køre en film i baghovedet, pas nu på fedtet, du svigter dit hjerte, du SKAL have motion mindst 30 minutter hver dag, og sådan kværner mine tanker frem og tilbage i små og store livsstilsbølger. Det er ikke spor sjovt.
Men jeg er ret stædig og lige pludselig, når jeg har ligget tilstrækkelig længe på sofaen og ædt alt det forbudte, så hvisker en indre stemme. Kan du så komme ud og få motion, - javel skrappe stemme. Jeg skal nok klæde mig pænt på og gå en lang tur hver dag. Jeg indrømmer helt ærligt, at min samvittighed bliver ren som sne igen, når jeg langt om længe vandre glad ud i sommersolen.
Hjertelig hilsen
Susanne Taylor
Kære læser 2. august 2010
Så er ferien slut fra min side, og den har på mange måder været ret begivenhedsrig og dramatisk. En god vens kone døde, uden forvarsel af et hjertestop 45 år gammel. Når jeg får sådan en nyhed, så bliver jeg ramt og rystet. Sjælen bliver flået itu og intet giver mening. En lang proces vil komme, hvor man skal i gennem chok, sorg og smerte, men det er nødvendig for at komme videre med sit liv. Ja det er faktisk sundt og helt naturligt.
Jeg er vidne til familiens store sorg og jeg kan kun lytte og være til stede når de ønsker det, men det gør jeg gerne for døden er ikke et fremmedord i mit liv. Den har været tæt på i forbindelse med min egen hjertesygdom. Min moster døde for 3 år siden, og jeg holdt hende i hånden til hun gik stille ind i døden. Det minde vil jeg bære i mit hjerte til evig tid. Døden kan også vise sin smukke side på en fredfyldt måde.
I min familie kan vi tale om døden, og endda gøre grin med den. Min mor sagde en dag, da hun læste dødsannoncer i avisen. Jeg skal lige se hvem der er holdt op med at ryge. Og sådan kunne hun blive ved, men inderst inde var hun rædselsslagen for at dø. Hun døde af lungekræft for 10 år siden. Den sorg er bearbejdet og nu mindes jeg hende med et smil på læben.
Hvis døden er som en god nats søvn, hvad er det så vi frygter for? Hvad ville der ske hvis vi begyndte at glæde os til, at lukke øjnene for evigt? Måske venter der os en kæmpe fest på den anden side. Og hvem siger ikke at vi får fornøjelsen, at vende tilbage igen. Det tror jeg på, men hvad med dig.
Hjertelig hilsen
Susanne Taylor.
Kære læser d 22 juni 2010
Det er ikke godt for hjertet at være lud doven, men jeg må indrømme at når det siler ned og der nærmest er permafrost i luften, ja så gider jeg ikke gå nogen som helst steder hen. Min sjæl går derimod på vandring i køleskabet, ser om der er noget spiseligt jeg kan guffe i mig. Det ender godt nok ikke med en Lilly model, men derimod en bage bolle model.
Jeg er begyndt at bage sunde boller, altså med Ø mærket. Der sker bare det, at jeg ikke spiser pænt og nyder mine friske Øko boller. Nej jeg åbner munden og hugger 7 boller i mig som om det var mit sidste måltid. Der sniger sig også lidt øko smør og lækker øko hindbærsyltetøj lige ned i maven. Det er ikke min søde tand der savler, men jagten på fed mad der trænger sig på.
Nu ved jeg hvorfor, det er så fedt at det er FEDT. Mine fede fornemmelser for tandsmør og spegepølse med 45 % fedt, skyldes simpelthen, at min læge siger jeg SKAL spise kolesterol sænkende medicin. Måske har hun ret. Før var mit kolesterol på 9, 3 og nu er det nede 5. Jeg hader de piller, de vasker jo alt mit indre fedt ud af kroppen. Er det sundt spørger jeg bare mig selv? Nu lider jeg pludselig af ømme muskler og trangen til flødesovs og lagkager fylder mine tanker fra morgen til aften. Hvem siger ikke, at mit blod skal være fyldt med fedt. Jeg er ikke overvægtig endnu, men lige siden jeg er begyndt at æde de møg Statin piller, tænker jeg kun på FED og usund kost. De piller har voldtaget min sunde sjæl, sind og sanser. ØV.
Jeg hader disse piller. Og selvom jeg elsker sund og fedtfattig kost, går lange ture, og tænker på mit heldbred i døgn drift, så vil jeg altså have lov til, at feste igennem med lækker mad. Jeg vil drikke overdimensionerede Cocktails et par gange om året og spise alle de boller der er plads til i min mave. En dag skal jeg dø, og måske skulle jeg overveje hvilken død jeg helst vil opleve på vej i graven. Et er sikkert, tag en pille og bliv musse stille.
Hjertelig hilsner
Susanne Taylor. Vi ses på næste tirsdag.
Kære læser. 15 juni 2010
Den sidste uge har været en ren fornøjelse. Min drøm om, at arrangere en gudstjeneste for mennesker med hjertekarsygdomme og andre, der lever i en svær tid, gik i opfyldelse. Søndag d.13. juni 2010 blev dagen, hvor mere end 100 mennesker kom for, at tænde et lys og bede om håb og glæde trods svære livskriser.
Domprovst Anders Gadegaard stod for den smukke prædiken i Københavns Domkirke. Stemningen blev fuldendt ved harpespil af Trine Opsahl. Skuespiller og teaterdirektør Lene Poulsen læste digte. Sanger og skuepiller Gry Bay sang sine egne sange. Venlige sponsorer Peter Larsen kaffe A/S skænkede kaffen og lækker skærekage kom fra Bager Bosse fra Østerbrogade i købehavn. Handicapportalens støtteforening leverede plakater og smukke blomster.
Sådan et stort kirke arrangement kunne jeg ikke klare alene. Derfor vil jeg også sige tak til alle andre deltagere, medlemmer, venner og bekendte, der gav en hånd med. Men bare vent. Der skal nok komme flere arrangementer i fremtiden. Mit hjerte banker for den slags oplevelser. Jeg kan simpelthen ikke lade være.
Jeg er blevet opfordret til at holde foredrag af Hjerteforeningen, og er der nogle der har i lyst til at se giraffen, så kommer jeg gerne i ud jeres lokalområde. Andre foreninger har også spurgt om jeg vil fortælle lidt om spirituelt lederskab og jeg skal nok komme. Har i nogle forslag, så send et par røgsignaler.
Nu er det ved at være sommerferie og mange snupper sig lige en flyvetur til fjerne egne af verden. Kunne det ikke være helt fantastisk om der var fly ruter, der kun var mål -og indrettede til hjerteramte. eg tror de fleste hjertepatienter gerne vil give et par tusind kroner ekstra for mere benplads over Atlanten. Jeg tænker lige videre over ide’en. Drømme kan jo blive til virkelighed, husk lige det.
Hjertelige hilsner og på gensyn næste tirsdag.
Susanne Taylor
Kære læser 8 juni 2010
Vi skriver d. 8 juni 2010. Det er en magisk dag. Jeg har besluttet mig for at blogge med et smil i øjet, en let og humoristisk tone om hjerteklap – folket, altså os der har fået en ny hjerteklap. Det betyder ikke, at jeg ikke vil skrive om andre hjertekarsygdomme, men det kommer nok. Det er skam en alvorlig sag at få en ny hjerteklap, men jeg har nu aldrig mødt en hjertepatient der ikke har humoren i behold. Så vel mødt, til de klaprende hjerter og andre der er ramt i hjertet.
Det ville være godt med gode saftige patient oplevelser, både de gode og de onde. Hvordan er det at være konge, dronning, præsident, kendis, berømt, almindelige, anonyme og andet godtfolk der har en hjerteklap -sygdom ligesom dig og mig? Jeg vil vide hvordan du og alle andre lever livet med et sart hjerte Jeg har det rigtig godt. Hvad med dig?
Jeg vil også være hjertesygdoms - spion, og ånde hjertespecialisterne i nakken. Jeg vil vide hvor langt de nu er nået i deres forskning omkring biologisk og mekaniske klapper, og andre ting. Hvad kan vores dygtige specialister tilbyde os når vi skal hjerteopereres. Jeg vil sgu have et menukort, hvor jeg kan krydse af, hvad jeg vil lægge krop til før, under og efter operationen. Jeg vil have indflydelse på mit hjerte liv hele vejen igennem.
Tænk hvis vi selv kunne sammensætte vores operationshold. Ja vi kunne ligefrem udpege narkoselægen, hjertekirurgen og alle de andre der skal holde liv i os, mens vi ligger der i fuld narkose. Vi kan bestemme til en vis grad på private hjerteklinikker, hvis vi altså lige har kassen til den dyre operation. Der skal indføres selvbestemmelsesret når vi skal opereres. Jeg syntes at det må være en menneskeret, at selv kunne bestemme over sit eget sygdomsforløb. Det vil også få hospitalspersonalet op på dupperne, og sikkert redde flere menneskeliv og mindske lægesjusk fremover.
Nå, men jeg har altså også en mekanisk hjerteklap. Den har jeg haft siden 2. sep 2004. Jeg takker lægerne på Rigshospitalet for en vellykket hjerteklapoperation. Gad vide hvem der har lavet den? Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se en vaskeægte original hjerteklap, og mærke den i mine hænder. Den sidder der og tikker bag min hud. Det må jeg finde ud af når jeg får mere tid.
Hver tirsdag vil jeg blogge om nye hjertelige oplevelser.
Bedste sommer hilsner
Susanne Taylor